Legeriet er et trygt og levende frirum med plads til leg, nærvær og fællesskab.

Et før-og-efter-skoletilbud, hvor børnene udfolder sig kreativt, leger, fordyber sig og er sammen med både venner og voksne.

Praktisk info

  • Åbningstider

    Legeriet har åbent hver dag fra kl. 8.00 til 8.45 om morgenen og igen efter skoletid til kl. 16.00.

  • Eftermiddagssnack

    Om eftermiddagen serveres en let snack, ofte med børnene som små medskabere. Har dit barn allergier, er det vigtigt, at vi får besked.

Gruppe af børn og voksne sidder ved et udendørs picnicbord, hvor nogle børn leger, og en dreng spiller guitar, mens andre voksne og børn hygger sig.
Børn leger med jord og laver aktivitet udendørs ved et træbord, med en trailer i baggrunden.
Børn der rører ved varme pølser over et bål med stokke i en have.

Pædagogisk tilgang

Legeriet er ikke bare et pasningstilbud – det er en vigtig del af Skolen for Livets samlede pædagogik. Her videreføres skolens værdier om fællesskab, fordybelse og ansvarlig frihed i en mere legende og åben ramme. Vores tilgang er anerkendende og relationel, og vi møder børnene med nysgerrighed, respekt og tillid.

Vi skaber et miljø, hvor børnene har mulighed for at mærke sig selv, hinanden og verden – og hvor leg og sociale relationer får plads til at vokse. Der er balance mellem ro og bevægelse, struktur og spontanitet. De voksne er til stede som tydelige og omsorgsfulde rammesættere, som guider børnene i at tage ansvar for sig selv og fællesskabet – også uden for undervisningens faste struktur.

I Legeriet er der højt til himlen og plads til både fri leg, kreative projekter, nærværende samtaler og små hverdagsøjeblikke, der betyder noget.

Det er vores pædagogiske opgave at sikre, at børnenes personlige, sociale og kulturelle kompetencer udvikles. At skabe et anerkendende og inkluderende miljø er et af de vigtigste elementer, når det handler om arbejdet med sociale relationer. Børnene skal udvikle sig gennem meningsfyldt samvær og udvikle sociale færdigheder i trygge omgivelser. De skal kunne agere i selvvalgte og ikke selvvalgte fællesskaber.

Aktiviteter

  • En voksen og en barn sidder ved et klapbord ude i solen under træer, med forårsblomster i store sorte krukker på bordet.

    Kreative værksteder

    Vi arbejder med maling, genbrugsmaterialer, perler og naturfund.

    Fx. akvarel, tegning, maling, modellering sy, hækle, strikke, fingerstrik, fejring af højtider, fastelavn, påske, sommer, høst, halloween, jul

  • En smilende pige holder en stor gulerod øverst i haven med blomster og havearkiv i baggrunden.

    Køkkenhaven & det grønne

    Børnene er med, tager ansvar og følger årets rytme.

    Fx. prikle, så, luge, passe, vande, pleje, plukke, høst, bygge biotoper, små vandløb, sommerfugle og fugle identifikation, dyrespor, at være ambassadør for dyr /insekter og planter hjælpe dem og tale deres sag. evt. udruge og passe kyllinger.

  • To børn i skov, holder pinde, med orange vejstrimler i baggrunden.

    Leg og bevægelse udenfor

    Vi er på legepladsen, klatrer i træer, bygger huler i buskadset, spiller bold, er på marken i det høje græs, leger i sandkassen, køkkenlege, kører cykel og andre små køreredskaber.

  • To børn spiller et spil med farverige kugler i en hvid rund bord, set fra oven.

    Hyggekroge og ro

    Børnene slapper af med bøger, spil og ro til fordybelse og nærvær.

  • Billede af en gruppe mennesker, herunder flere børn, der laver mad over åbent bål i en have, med grønne træer og en træplads i baggrunden.

    Bål og udeliv

    Vi laver snobrød, bålmad, popper popcorn eller bare er omkring bålet.

  • Tre personer iført masker af dyr, der er knejet på græsset i en have med træer i baggrunden.

    Fri leg og rollelege

    Vi udvikler sociale færdigheder og fantasi.

  • En gruppe børn sidder og står omkring et picnicbord udenfor, nogle bruger smartphones, mens en voksen står bagved. Baggrunden er en hvid bygning med små vinduer og et tag.

    Små projekter og håndværk

    Fx sy, snitte, bygge fugle/dyre-huse, foderbrædder, bue, pil, små insekthoteller, eksperimenter med træ, pil og andre naturlige materialer.

  • Børn sidder omkring et langt træbord og spiser. Der er ni børn, der spiser mad på tallerkener, i et lyst køkken med store vinduer og moderne apparater.

    Fælles eftermiddagssnack

    Ofte med inddragelse af børnene og hvis årstiden er til det grønt fra haven.

  • Børn deltager i en danseundervisning i en træningssal med træbjælker, lysindfald fra ovenlys, papirlamper og farverige kunstværker hængende oppe i loftet. En voksen underviser instruerer børnene.

    Musik og bevægelse

    Vi synger, spiller musik eller danser.

    Fx. twister, sanglege, dans, stop-dans og akro-yoga.

  • Billedet er dækkede af en beige baggrund, uden tydelige objekter eller detaljer.

    IT & teknologi

    Hver tirsdag i tidsrummet 14-15 har en forældre stillet diverse wii spil, computere og gamle spil som mario cart til rådighed. Børnene lærer at betjene en mus, tænde for en computer, betjene tastatur, kende opbygning og introduceres til diverse spil der passer til deres alder.

Personalet

  • Ane - Pædagog i Legeriet og hos Spirerne. Ansvarlig for de gode overgange og tryg skolestart. Kontaktperson i Spireklanen og Legeriet.

    Ane

    Pædagog i Legeriet og hos Spirerne.

    Ansvarlig for de gode overgange og tryg skolestart.

    Kontaktperson i Spireklanen og Legeriet.

  • Rudolfo - Pædagogisk støtte i Øst, Spire og Legeriet.

    Rudolfo

    Pædagogisk støtte i Øst, Spire og Legeriet.

  • Sebastian - Rengøring og pædagogisk støtte i legeriet.

    Sebastian

    Rengøring og pædagogisk støtte i legeriet.

Legeriets rolle i fællesskabet

Legeriet spiller en vigtig rolle i skolens fællesskab. Her mødes børn på tværs af alder, klaner og interesser i et trygt og uformelt rum, hvor relationer kan vokse og fordybes. Det er her, venskaber knyttes på tværs, og hvor børnene lærer at samarbejde, tage hensyn og finde deres plads – både i leg og samvær.

De voksne i Legeriet arbejder aktivt med at styrke børnefællesskaberne og skabe en kultur præget af tillid, omsorg og gensidig respekt. Børnene bliver set og mødt som dem, de er – og får samtidig mulighed for at være noget for andre.

Legeriet er med til at binde skoledagen sammen og skabe kontinuitet i børnenes oplevelse af skolen som ét samlet sted, hvor man hører til – hele dagen.

Børn sidder på sandet på stranden, der leger med papirfugle og tegner på papir.
Fire børn sidder på en træbænk foran en bygning med skolen 'Skolen for Livet' skrevet på vinduet.
Børn leger i en grøn engen med høje græs, under en klar blå himmel med få skyer, omgivet af træer.

Forældre og legeriet

Som forælder er du en vigtig del af fællesskabet omkring Legeriet. Den daglige aflevering og afhentning giver mulighed for små samtaler, hvor vi kan dele stort og småt – og skabe en tryg og åben dialog om dit barns trivsel. Vi lægger vægt på nærvær og gensidig tillid i samarbejdet med jer, og vi oplever, at børnene trives bedst, når der er en tydelig og varm forbindelse mellem hjem og skole.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål, dele observationer eller bare få en kort snak om, hvordan dagen er gået. Hvis du har en idé til en aktivitet eller gerne vil arrangere noget for børnene i Legeriet, er du meget velkommen til at kontakte Ane, som koordinerer aktiviteterne.