En hverdag præget af nærvær, natur og samhørighed

Klokken 8.45 samles alle på skolen i salen.

Morgensang er et overgangsritual, der hjælper eleverne til at “lande” i skoledagen. Det styrker børns fællesskabsfølelse og trivsel. (“Sangens hus” Kulturministeriet)

Her synges og deles tanker – fx. Hvad der kendetegner den aktuelle årstid eller højtid? Eller hvilke noder, man skal kende for at forstå den rytmiske struktur i musikken og de sange vi synger?

Morgensamling

En gruppe børn og voksne, der står i en cirkel med arme hævet i et lyst rum med træloft, papirlamper og skydedøre, der vender mod en loftsdam.
Børnegruppe samlet under et tag i et udendørs område, der er bygget med træstolper og tage, med nogle voksne tilstede, i en naturkulisse.
Tre unge voksne i laboratoriefrakker arbejder med laboratorieudstyr, herunder en elektrokemisk måling, i et laboratoriemiljø.
En gruppe børn sidder rundt om et træbord i et lyst rum, mens en mand taler til dem. Der er et vindue med udkik til grønt landskab og loftlamper over bordet.

Undervisning i klanerne

Efter morgensamlingen går børnene ud i deres klaner, hvor dagens undervisning begynder. Klanerne er aldersblandede fællesskaber, og undervisningen tilpasses børnenes behov og niveau. Der arbejdes med både faglige forløb, projekter, praktiske opgaver og oplevelser i naturen, ofte i tæt samspil med årstid, lokalmiljø og børnenes naturlige undring.

Legeriet/SFO

Fritidsordningen er åben fra kl. 8.00 og igen fra skoledagens afslutning til kl. 16.00. Der arbejdes på udvidet åbningstider for skoleåret 2026/27.

Legeriet er en forlængelse af den tilgang, der præger hele skoledagen. Her er der plads til fordybelse, leg, sport, nærvær og relationer.

Mere om legeriet
Tre personer laver en menneskelig pyramide foran et grønt landskab med træer i baggrunden.
Børn og voksne omkring et lejrbål, der leger og snakker, nogle med stokke. Flere personer står eller sidder på græsset, med et træ og en trægrundmur i baggrunden, under en skyfri himmel.
Børn og en voksen tegner på et stort stykke papir på et bord, tegner blandt andet en sol.

Aldersintegrering og klandannelse

Aldersintegrering

Skolen bygger på aldersintegrerede klaner frem for traditionelle klassetrin. Det betyder, at børn i forskellige aldre lærer, leger og samarbejder side om side. Børnene udvikler sig mangfoldige fællesskaber, hvor de både kan spejle sig i andre og selv være rollemodeller.

Når ældre og yngre børn er sammen i hverdagen, opstår der naturlige muligheder for at lære af og med hinanden. De ældre får mulighed for at tage ansvar, vise omsorg og dele erfaringer, mens de yngre oplever tryghed, inspiration og støtte. Denne dynamik styrker børns selvforståelse, empati og sociale kompetencer, samt skaber et stærkt fællesskab, hvor forskellighed er en styrke.

Undervisningen tilpasses børnenes forskellige niveauer og behov. Der arbejdes med fælles temaer og projekter, men opgaver og læringsforløb differentieres, så alle kan fordybe sig og udvikle sig i eget tempo. Denne tilgang understøttes af forskning, der viser, at børn i aldersblandede grupper trives godt, og at social læring og relationer har stor betydning for både trivsel og faglig udvikling (jf. Thomas Nordahl, Center for Skoleforskning).

Differentiering
Inklusionsprincip
Indskolingsmodel

Hvorfor klaner?

På Skolen for Livet bruges ordet klan i stedet for klasse, fordi det bedre afspejler den relationelle tilgang skolen bygger på. En klan er et trygt læringsfællesskab med børn i forskellige aldre, hvor man både lærer og udvikler sig sammen. Her er det lige så vigtigt at kunne samarbejde, tage ansvar og vise omsorg, som det er at kunne læse og regne.

Hver klan har en ansvarlig voksen, en klanleder, som sikrer kontinuitet og dialog med hjemmet, styrer rammer og aftaler, og følger op på trivsel og undervisning.

Skolehaven

Skolens køkkenhave er et aktiv i undervisningen og hverdagen, hvor børnene følger årets gang, dyrker deres egne grøntsager og lærer med hænderne i jorden.

  • Matematik

    I skolehaven arbejder eleverne med måling, areal, volumen og vægt, når de eksempelvis beregner, hvor meget jord der skal i et bed, hvor høje planterne er, eller hvor mange liter vand der bruges til vanding. Statistik og diagrammer kommer i spil, når eleverne registrerer vækst, høstudbytte og vejrobservationer.

  • Sprogfag

    Skolehaven giver en levende ramme for sproglæring. Eleverne arbejder med fagbegreber og beskrivelser af planter og processer, skriver små rapporter eller havejournaler, og sprogfag som engelsk og tysk kan inddrages, når man sammenligner plantearter, læser fagtekster eller skriver skilte til haven på flere sprog.

  • Naturfag

    Haven er et naturligt laboratorium, hvor eleverne kan observere kredsløb, fotosyntese, insekternes rolle i økosystemet og planternes livscyklus. Gennem undersøgelser af jordbundsforhold, kompostering og biodiversitet oplever eleverne direkte, hvordan naturfaglig viden har praktisk betydning.

  • Udsyn

    I skolehaven arbejder eleverne med filosofi, samfundsfag og kristendom, når de reflekterer over fællesskab, ansvar og naturens cyklus. Diskussioner om etik og bæredygtighed opstår, når de passer planter, deler opgaver og planlægger høst. Eleverne undersøger, hvordan mennesker og samfund påvirker naturen, og hvordan forskellige kulturelle og religiøse perspektiver kan inspirere til respekt og omtanke for livet omkring dem.

To børn og en voksen planter tomater i en træbænk med jord, omgivet af grønne planter og blade.
To børn arbejder i en grøntsagshave med rækker af planter, omgivet af åbent landskab med træer og græs. Det er en overskyet dag.
En have med blomstrende planter i bede, herunder høje røde blomster, og kålplanter i højbede under en skyet himmel.
Børn sidder ved et udendørs picnicbord med en rød-hvid checkered dug, hvor de skærer kartofler. Der er en krukke med kartofler og grønt på jorden foran bordet.

Naturforståelse

Naturen er en alsidig læringsplatform der styrke børns naturforståelse, faglighed og ansvar for klodens fremtid.

Skolen er omkranset af noget af Danmarks bedste natur. Møn er et biosfæreområde, hvilket gør det oplagt at integrere i undervisningen på tværs af fag. Naturen er et læringslaboratorium hvor eleverne kan måle, undersøge, beskrive, fortælle og eksperimentere med udgangspunkt i det landskab og den biodiversitet, de selv er en del af.

En gruppe børn sidder på måtter foran en udendørs informationsskærm, mens to voksne står foran dem under et træpergola, i en grøn park med træer under en blå himmel med hvide skyer.
En ældre mand viser en ramme med insekter til en gruppe børn udendørs.
En gruppe unge mennesker står omkring en bord, hvor en instruktør giver en forklaring, uden for et grønt område med træer.
To personer håndterer en glasakvarium med en ugle indeni.

Lokalmiljøet

Samarbejder med lokale aktører, besøg på værksteder, virksomheder og natursteder, og lader børnene lære gennem virkelige møder uden for skolens rammer.

Eleverne lærer gennem ture, projekter og samarbejde med lokale aktører, hvor de oplever samfund, kultur og natur på nært hold.

Lokalmiljøet bliver et levende klasseværelse, hvor fag som dansk, matematik, naturfag og samfundsfag kobles med konkrete erfaringer. Samtidig styrkes elevernes forståelse af fællesskab, ansvar og deres egen rolle i et større perspektiv.

To unge piger med Hvide t-shirts og sort leggings leger udenfor på en byrundtur. Den ene pige sidder på jorden og den anden hopper op i luften. Der er planter og billed stel foran en cykel. Billedet er taget på en solrig dag i en by med gamle røde og gule murhuse.
En gruppe børn sidder udenfor foran et hus med en rød tag og gule vægge, mens en voksen står foran dem og taler. Der er grønne planter og blomster rundt om, og et træ med blade skygger for området.
Børn, der ser på sorte kyllinger i en træboks på en gård eller i en have.
En voksen hjælper en barn med at rense en fisk på en græsplæne ved en markedsplads eller festival under regnvejrsvejr.

Kontakt

Kontakt skolen via formularen, på email eller på telefon 51367857.